9 sep

Boganmeldelse: The Cursed Child

The Cursed ChildHarry Potter 8.

 

Forfatter: J.K. Rowling mfl.

Udgivet:  2016

Forlag: Little, Brown Book Group

Anmelder: Tanja Cederholm

Rowlings har frigivet det længe ventede spin off, til den nok mest populære fantasy serie i nyere tid, den nu 8 bøger lange fortælling om troldmandslærlingen Harry Potter.

Den 8. bog er som sådan slet ikke en bog, men et teatermanuskript over dialogen.

I rulleteksterne efter den sidste film, vises et glimt af åbnings scenen fra “teatermanuscriptet”, så den lange ventetid har måske været ren spekulation fra forfatterens side? For på den måde at sikre sig, at det er de mest forhærdede fans der køber bogen (først), dem der har læst de 7 ‘rigtige’ bøger, måske flere gange, og kan universet uden ad. For ‘The Cursed Child’ er som sagt et øvehæfte i bogformat, der er ikke ofret noget på stemningsbeskrivelser, landskaber eller persongalleri. Endten forstår man det og ellers står man uden for det hele.

Har man derimod kendskab til troldmandsuniverset, personerne og de forudgående historier, så skal man lige vende sig til forskellen på at læse en bog og på at læse et dialoghæfte.

Når den tilvænding er gjort, er der bare at sætte sig godt tilrette og nyde historien.

Handlingen er hverken særlig langtrukken eller plottet særlig dybt. Her er det igen vigtigt at huske på, at det er manuskriptet til en teaterforstilling, hvor alt opleves ‘real-time’ og det derfor skal gå ret stærkt hvis historien skal springe i tiden (hvilket den gør), men jeg efterlades alligevel med en lidt flad fornemmelse af, aldrig rigtigt at have været stillet over for en seriøs problemstilling og den intelligente opklaringsfase mod et godt svar.

De øvrige Harry Potter bøger har været for komplekse og dybe, til at jeg bare uden videre godtager den overfladiske lethed der præger historien i ‘The Cursed Child’.

Plottet er det enkle og trivielt velkendte fader/søn kompleks, om at vokse op i skyggen af sin berømte fader, uden at blive set som den man er, hverken af omverdenen eller faderen selv.

At hans(Albus) sidekick er Scorpius, søn af Harrys ærkefjende Malfoy, er med til at slå det fast med 7-tommer søm for dem der ikke skulle fatte pointen, grænser til klæbrig trivialitet.

Før end teaterstykket bliver sat op her i Danmark, skal jeg ikke kunne sige om denne udgivelse er grådig eller genial.

Hits: 208

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.