7 mar

Boganmeldelse: Tango for en.

'Tango for en' af Viveca Tallgren
af Viveca Tallgren

Forfatter: Viveca Tallgren

Udgivet: 2017

Forlag: Apuleius’ Æsel

Anmelder: Tanja Cederholm

Tango for én – er en samling anekdoter fra rejser forfatteren har foretaget, til lande rund om i verden. Mest til tangoens land – Argentina og Buenos Aires.
Beretningerne føles lidt hovedløse, uden handling og konsistens. Ej heller i skiftene mellem de forskellige rejser. Der er tilsyneladende hverken rød tråd eller budskab.
Lad mig slå det fast: her er ikke tale om en tøset novellesamling om pudsige kvindeoplevelser på rejser. Ingen ‘Bridget Jones’ sammenligninger og ingen naive morsomheder…

En dansklære vil elske bogen. Den rummer et skattekammer af fortolkningsmuligheder og små ‘easter eggs’, som vender op-og-ned på hele fortællingen, hvis man finder dem. Sproget er utrolig velformuleret og nærværende og flyder så frit at man nærmest glemmer man læser.
Denne bog er dog også så modsætningsfyldt og spidsfindigt skrevet, at endten kommer man til at elske den og ellers dømmes den som spild af papir. Jeg var nået over halvvejs da jeg stod over for valget og måtte afgøre, om papiret i mine hænder blot var makulatorføde eller om den skulle have en chance mere…

Bogen rummer en stemning, som om forfatteren har skrevet en moderne udgave af ‘Kejserens Ny Klæder’, hvor kun den opmærksomme læser er i stand til at decifrere det der står mellem linierne, og få det fulde udbytte af bogens sande historie.
For man læser ikke kun ‘Tango for én’. Nej, man læser også forlagets egen hjemmeside, de øvrige tekster der refereres til i bogen (Hovedpersonens oplæg om at afmystificere myter f.eks.) og ser hvad baggrund bogen har.
Bogen rummer ingen steder nogle ‘muntre episoder’, jeg ellers fik indtryk af ved at læse bagsideteksten, der lovede ‘autofiktive fortællinger om hvad man som kvinde kan komme ud for af oplevelser, når man rejser alene’ og bogens udseende, der med sine lidt kejtede ‘forårsdag’s illustration og neonlysegrønne farver på omslaget, der bringer tanken hen på en chickflick-roman man læser hos frisøren.

Det første der sker når man går i gang med bogen er, at man sidder og krummer tæer over den sure mokke til en hovedperson, og hendes evigt negative forventninger til sine medmennesker, de lokale erhvervsdrivende – og især andre turister – der alle som en, får én over næsen, hvis de da ikke allerede ligger under hendes skosål.
Det bliver en kende anstrengt, at det eneste der tilsyneladende går som en tråd mellem rejserne, er hovedpersonens nedlandende bedrevidenhed, når hun nærmest med foragt reflekterer over den påtagethed og turismetække, der overskygger ‘ægtheden’ der ellers i første omgang havde lokket hende til de beskrevne destinationer.

Jeg valgte at læse resten af bogen med fokus på HVAD hun oplevede istedet for HVORDAN. Ud fra den betragtning, gav det pludselig en langt mere nuanceret baggrund, dels for formålet, dels sammenhængen og dels selve bogformen. Det blev muligt at hæfte sig ved de små detaljer, som den litteratur hovedpersonen talte med bogens øvrige aktører om.
Hvis læseren er i stand til at tilsidesætte forventningerne om hvad bagsideteksten har lovet og dermed frigøre sig selv for skuffelsen, af ikke holdningsløst at få serveret letfordøjelig underholdning på et sølvfad, så er der større spekulationer i vente.
Når læseren selv tager stilling til de reflektioner der ligger i forfatterens handlinger. Det er dér magien er gemt!

Hele bogen, hver en lille novelle, rummer et studium i socialt sammenspil. En nysgerrighed efter at optrævle menneskets flokfølelse og finde den hellige gral, der gør at visse mennesker opnår udødelig heltestatus mens andre blot går i glemsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *