6 jun

Til the-selskab med Alice

I onsdags (den 31. maj 2017) var jeg til the-selskab med Alice. Eventet var en del af ”projekt Allice”, arrangeret af Frederiksberg bibliotek, som handler om hvordan man kan formidle litteratur gennem fiktionalisering.

Når man fiktionaliserer udtrykker man sig ved at appellerer til modtagerens forestillingsevne. I tilfældet med ”projekt Alice” har en projektgruppe skabt en fiktiv person, inspireret af Lewis Carrolls børnebog ”Alice i eventyrland”. Ifølge Alice selv, skriver hun speciale om dansk samtidslitteratur og arbejder indimellem på en bogcafé, så det er ikke sikkert, at det er helt den samme Alice som i bogen.

Alice har sin egen Facebook-profil og sin egen Instagram-profil, hvor hun kommunikerer med interesserede.:

https://www.facebook.com/profile.php?id=100012991331839

Du kan læse mere om den teoretiske baggrund bag projektet her:

http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden/Artikler/2016/5/Fiktionalitet

Nå, men tilbage til the-selskabet….

Det var et ret gennemført arrangement. Vi blev f.eks. budt på drinks, der kunne gøre os større eller mindre. På fantasifulde kager. Der var sågar en lydbaggrund, som skabte oplevelsen af, at man var på skovtur.

Først holdt Ea Elmer et oplæg om projektet og bagefter var der tid til at eksperimentere, med nogle af de virkemidler projektgruppen har benyttet sig af. F.eks. en hjemmeside, der kan generare kommentarer til facebook fra fiktive personer og digte på vægen, som man kan skrive om, så de passer til en selv.


Lidt om Alice i eventyrland

Det er ikke noget projektet har beskæftiget sig med, men interesserer man sig for naturvidenskab er ”Alice i eventyrland” en ren guldgruppe, da eventyret er skrevet for at lære en lille pige matematik, fysik og videnskabsteori.

Bogen er skrevet i 1865 af Charles Lutwidge Dodgson, der var lektor i matematik (han brugte synonymet Lewis Carroll, når han skrev skønlitteratur). Figuren Alice bygger på en pige ved navn Alice Liddell, der ligesom forfatteren boede på Christ Church College.

I en af mine ynglingspassager spørger Alice filurkatten hvad vej hun skal gå og får svaret, at det kommer an på hvor hun gerne vil hen. Dertil svare Alice, at det er egentlig ligegyldigt. ”I så fald er det også ligegyldig hvilken vej du går”, svarer katten. – Her handler det om hvordan man arbejder videnskabeligt.

Et andet sted i bogen vil Alice finde ud af om hun fortsat er sig selv og hun begynder at undersøge, om hun stadig kan det hun plejer at kunne. ”Lad mig nu se – fire gange fem er tolv, og fire gange seks er tretten, og fire gange syv er – åh, nej, jeg kommer jo aldrig til tyve på den måde”. Umiddelbart kan det jo virke som nonsens, da vi ved at fire gang fem er tyve, men det er jo kun hvis vi regner ud fra et titalssystem. Anvender man i stedet et attentalssystem giver det pludselig mening.

Man kan blive ved, for alt i bogen handler om naturvidenskab. F.eks. de todimensionale spillekort-soldater, eller haren der løber og løber, men ikke kommer nogen steder. Så det er egentligt ret forkert, når Lewis Carroll bliver betragtet som en af frontfigurerne i en litterær genre ”nonsens”. Alt i bogen giver mening, man skal bare vide hvad man skal se efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *