17 jun

Boganmeldelse: Kampen om tronen

Forfatter: George R. R. Martin

Udgivet: 1996

Forlag: Gyldendal / Bantam Spectra

Anmelder: Carsten Cederholm

Om en måned (den 17. juli 2017) har TV-serien Game of Thrones sæson-præmiere på den 7. sæson. Serien bygger på George R. R. Martin bogserie: ”En sang om is og ild”. I anledning af sæson-præmieren vil jeg her komme med en anmeldelse, af den første bog i serien: ”Kampen om tronen”.

Allerførst vil jeg komme med en en lille tilståelse: Jeg har set serien og læst bøgerne, i den forkerte rækkefølge. Bøger bør læses først, så man kan skabe bogens univers, ud fra ens egen fantasi. Ser man en film eller en TV-serie, før man læser bøgerne, bliver oplevelsen en anden. Det bøger kan, som film ikke kan, er at lade os skabe vores eget univers ud fra historien.

Er man til bøger som ”Ringenes Herre” eller Frank Herberts ”Klit”, vil man ganske givet også synes om ”Kampen om tronen”. Handlingen er lidt mere aktionfyldt end Tolkiens univers, selvom nogen sikkert vil finde den langtrukken, pga. det store komplicerede persongalleri og George R. R. Martins mange flashbacks, hvor man f.eks. midt i en dramatisk scene i rådsalen, pludselig skal høre historien om Jerntronen og hvordan den er blevet til.

“En sang om is og ild” serien hører til den fantasy-genre, der kaldes for High fantasy. Kendetegnet for High fantasy er, at det foregår i en anden verden end vores. Mange fantasy-bøger starter i vores verden, mens karaktererne siden bevæger sig ind i en alternativ verden; men sådan er det ikke i High fantasy. Her befinder man sig i en anden, ofte meget helstøbt verden, med egen historie og egne sagn, guder og helte; og som det altid er tilfældet med fantasy: overnaturlige væsener og/eller overnaturlige evner som trolddom.

Når man kender til historien fra TV-serien, er noget af det første der falder en ind, hvor unge mange af karaktererne i bogen er. Mange de bærende karakterer er ikke mere end 13-14 år, mens de i TV-serien spilles af modne voksne skuespillere. På den måde kan filmholdet holde fast i den samme skuespille, sæson efter sæson. Her har bøgerne den fordel, at man langt tydeligere oplever hvordan karaktererne udvikler sig fra børn til voksne.

Noget der har irriteret mig lidt, i den danske oversættelse af ”Kampen om Tronen” er, at mange af navnene er fordansket. F.eks. er Winterfell blevet til Vinterborg og Jon Snow er blevet til John Sne. Man vender sig til det, men jeg ville have foretrukket, at oversætteren havde bibeholdt de Engelske navne.

Det kan være svært nok at holde rede på alle karaktererne TV-udgaven af “Game of Thrones”. I bøgerne bliver det endnu sværere. Jeg holder meget af det man kalder kollektivromaner, som ikke bare har en eller to hovedpersoner, men en hel rækkende bærende karakterer, som man oplever udvikle sig gennem historien og ofte med flere parallelle plot der kædes sammen. Det kan til gengæld gøre det svært at holde styr på de mange karakterer og deres indbyrdes forhold.

Et godt eksempel er i starten af bogen, hvor vi følger nogle Ranges fra muren. Man får en masse at vide om dem og bliver præsenteret for alle deres navne. Man prøver at holde styr på de forskellige karakterer, men karaktererne viser sig hurtigt ikke at være vigtige. De var slet ikke nogen man kommer til at følge resten af bogen. Andre karakterer tror man måske ikke er så vigtige at holde styr på og finder senere ud af, at det skulle man have gjort. Her var det en fordel for mig, at jeg havde set TV-serien først, så jeg trods alt havde en idé om, hvem de forskellige karakterer er.

Jeg kan godt lide bogens uforudsigelighed. Man er ikke sikker på, om det er dem man holder med, der vinder til sidst. Faktisk er man slet ikke sikker på, om ens ynglingskarakter stadig lever til slutningen af bogen. Karaktererne er heller ikke skildret sort-hvidt. De har alle sammen deres styrker og svarheder og ingen af dem er ufejlbarlige. Der er derfor langt fra et klassisk eventyr, med det godes kamp mod det onde, hvor hovedperson skal gå grueligt meget igennem, for til sidst at vinde over det onde. Der gør i mine øjne det bogen mere realistisk og mere spændende.

Jeg er generelt vild med universet fra ”En sang om is og ild” og ”Kampen om Tronen” er en god start. Det er et ret helstøbt univers og handlingen går lidt hurtigere end f.eks. ”Ringenes Herre”. Der er dog stadig tale om en murstensroman på 780 sider og når den er læst, har man kun lige fået begyndelsen på historien. Så hvis man skal give sig i kast med ”Kampen om Tronen”, skal man være klar til at læse mange tusind sider.

Resume

Handlingen foregår i en middelalderlig verden, i det fiktive kongerige Westeros. Her regerer kong Baratheon over syv kongedømmer.

Da handlingen tager sin begyndelse, er kongens hånd (dvs. hans stedfortræder) lige død og Baratheon drager derfor til sin gamle ven og våbenfælde Eddard Stark, for at bede ham om at regere riget i hans sted, mens han selv hore, drikker og går på jagt. Eddard Stark er husets Starks overhoved og nedstammer fra de gamle konger i Nord. Eddard Stark drager modvilligt sydpå, sammen med sine to døtre. Han finder hurtigt ud af, at hoffet er fyldt af intriger og opdager, at hans forgænger er blevet myrdet, fordi han kendte til en hemmelighed, som andre for alt i verden vil forhindre slipper ud.

Parallelt med begivenhederne ved hoffet, følger vi Eddards uægte søn Jon Sne. Jon tager i starten af historien til Nattens Vogtere, som holder til på muren. Nattens Vogtere har i årtusinder beskyttet riget mod de fare, der er på den anden side af muren. Desværre tror de fleste ikke længere på de gamle historier, om hvad der findes på den anden side. Nattens Vogtere får derfor ikke de mænd de har brug for og må klare sig med mordere, voldtægtsmænd og andre forbrydere. Derfor er Nattens Vogtere et råt og ubarmhjertigt sted, for en ung dreng.

Vi følger også en tredje parallel historie, hvor de sidste to efterkommere af Drage-kongen, som Baratheon i sine unge dage overvandt, lever i eksil. I bestræbelserne på at generobre tronen arrangere Viserys Targaryen et ægteskab mellem sin søster Daenerys Targaryen og den magtfulde krigsherre Khal Drogo. Til gengæld er Viserys blevet lovet en rytterhær, som han vil bruge til at generobre jern-tronen.

2 meninger om “Boganmeldelse: Kampen om tronen

  1. Tak skal du have 🙂 Der jo ikke desværre så mange bøger i den genere, der er oversat til dansk. Dune (Klit på dansk) er jo egentlig også sciencefiktion, fordi den foregår i en fremtid med avanceret teknologi, men er samtidig et af de mest helstøbte High Fantasy-serier jeg kender. Så er der bøger som The White Queen, en historisk roman om Rosenkrigene, som jo var en væsentlig inspirationskilde for George R. R. Martin, da han skrev ”En sang om is og ild” serien. Så er der bøger som The Hundred Thousand Kingdoms (Kushiel’s Dart), Kushiel’s Dart (Jacqueline Carey ) og The Way of Kings (Brandon Sanderson).

  2. Cool anmeldelse:)
    Er selv lige blevet færdig med bog 4 og skal til at i gang med 5’eren.
    Er der andre bøger end Ringenes Herre som du kan anbefale, som stadig er i samme genre som Game of Thrones ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *