30 aug

Bogreception på Fanny Fairychild

I går var vi til bogreseption i anledning af, at Lykke Lindbo kunne afslutte fantasy-trilogien om Fanny Fairychild. Fanny Fairychild er en bogserie for børn og unge fra ca. 9 år og op. Bogserien er inspireret af den nordiske mytologi.

Tanja forbereder en anmeldelse af de tre bøger, som komme i nær fremtid.

Du kan læse mere om Fanny Fairychild på bogseriens hjemmeside: http://www.fannyfairychild.com/

Hits: 22

24 feb

Boganmeldelse: Vampyrens Mærke

Forfatterne: Kristin Cast og P.C. Cast

Udgivet: 2010

Forlag: Tellerup

Anmelder: Carsten Cederholm

Vampyrens Mærke er den første bog i bogserien Nattens Hus, som er skrevet af Phyllis Christine Cast og hendes datter Kristin Cast. Der er i skrivende stund udgivet 12 bøger i serien. Bøgerne minder meget om Harry Potter universet, hvor et barn bliver fjernet fra sin ulykkelige tilværelse for at antage en særligt plads i et fantasy-univers. Lige som Harry Potter starter med at man skal lære hovedkaraktererne at kende, mens hovedpersonen skal finde sin plads i det nye univers og klare et opgør med en rival. Man er godt underholdt hele vejen og selvom jeg næppe tilhører målgruppen for bogen, kunne jeg godt finde på at læse de andre bøger i serien. Er man til Harry Potter, men har lettere ved at identificere sig med en ung pige, i et feministisk vampyr-univers, kan bogen bestemt anbefales. Jeg synes dog, at bogen i den opbygning lægger sig lidt for tæt på handlingen i Harry Potter bøgerne og kunne godt have tænkt mig, at den stod lidt mere på egne ben. Ikke desto mindre er det en medrivende bog.

Resume

Bogen handler om pigen Zoey, der bliver mærket som vampyr. I bogen er vampyrerne en velkendt race som både frygtet og set med på af menneskene. Det sker en gang i mellem, at en elev på Zoeys skole får vampyrmærket i panden og må forlade menneskenes trygge verden, for et blive vampyr. Zoeys stedfader er menighedrådsformand, i den fanatiske kristen bevægelse ”Troens Riddere”. Både han og Zoeys mor er mere bekymret over hvad mærket vil betyde for deres egen anseelse, end for hvad der skal ske med Zoey. Zoey stikker derfor af hjemmefra, for at tage ud til sin bedstemor, der er indiansk medicinkvinde, men på vejen kommer hun til skade og vågner op i Nattens Hus, en Vampyrskole på et gammelt slot (lidt ala. Hogwarts). Alle på skolen er nysgerrige over Zoey mærke, som er anderledes end de andre ”ynglinges” vampyrmærker. De regner derfor med, at vampyrernes gudinde Nyx har tiltænkt hende en særlig rolle. Zoey støder ret hurtig ind i Afrodite, der er leder af ”Nattens Døtre” og udset til at blive den kommende ypperstepræstinde. Afrodite frygter, at Zoey kan blive en trussel mod hendes magt og popularitet på skolen og da Zoey samtidig falder for Afrodites ekskæreste, Eric Night, er et opgør mellem dem uundgåeligt. Zoey får også hjælp fra nogle venner på skolen, i form af værelseskameraten Mary Ann og Marys tre venner den homoseksuelle Daniel og ”tvillingerne” Susannah og Sally.

Hits: 494

17 jun

Boganmeldelse: Kampen om tronen

Forfatter: George R. R. Martin

Udgivet: 1996

Forlag: Gyldendal / Bantam Spectra

Anmelder: Carsten Cederholm

Om en måned (den 17. juli 2017) har TV-serien Game of Thrones sæson-præmiere på den 7. sæson. Serien bygger på George R. R. Martin bogserie: ”En sang om is og ild”. I anledning af sæson-præmieren vil jeg her komme med en anmeldelse, af den første bog i serien: ”Kampen om tronen”.

Allerførst vil jeg komme med en en lille tilståelse: Jeg har set serien og læst bøgerne, i den forkerte rækkefølge. Bøger bør læses først, så man kan skabe bogens univers, ud fra ens egen fantasi. Ser man en film eller en TV-serie, før man læser bøgerne, bliver oplevelsen en anden. Det bøger kan, som film ikke kan, er at lade os skabe vores eget univers ud fra historien.

Er man til bøger som ”Ringenes Herre” eller Frank Herberts ”Klit”, vil man ganske givet også synes om ”Kampen om tronen”. Handlingen er lidt mere aktionfyldt end Tolkiens univers, selvom nogen sikkert vil finde den langtrukken, pga. det store komplicerede persongalleri og George R. R. Martins mange flashbacks, hvor man f.eks. midt i en dramatisk scene i rådsalen, pludselig skal høre historien om Jerntronen og hvordan den er blevet til.

Læs resten

Hits: 2484

28 maj

Bogblogevent i Kongens have

Lørdag den 27. maj holdt vi Bogblogevent i Kongens have.

Temaet var selvudgivelser; og vi havde inviteret diverse bogbloggere og seludgivere til at mødes, ved springvandet i kongens have. Vi havde taget vin og chips med, mens deltagerne selv skulle sørge for mad og et tæppe at sidde på.

Det endte med at blive et rigtigt hyggeligt arrangement, hvor der blev dannet netværk og snakket om bøger. Der var også flere selvudgivere af tegneserier, som jo ellers ikke er det vi har set mest til på diverse bogblogs, men det kan måske ændre sig, for der er en hel undergrund af tegneserie-forfattere og tegnere.

Vejret kan vi ikke klage over (selvom jeg blev lidt skoldet). Sol fra en skyfri himmel.

Bogblogevent i kongens have

Hits: 208

8 mar

Boganmeldelse: Piraterne i Port Royal

Piraterne i Port RoyalForfatter: Michael Crichton

Udgivet: 2012

Forlag: Klim

Anmelder: Carsten Cederholm

Piraterne i Port Royal er fortællingen om kapringen af en spansk skattegalion, i midten af 1600-tallet. Bl.a. fordi jeg selv skriver på en historisk spændingsroman om pirater, har jeg længe ledt efter andre bøger i samme genre. De fleste ”piratromaner” har dog ikke meget med datidens pirater at gøre. Enten er det en skattejagt, der handler om at finde frem til en nedgravet skat, på en øde ø, eller også er det en eventyrfortælling i Fantasy-genren; men så støtte jeg på Michael Crichtons Piraterne i Port Royal. Selvom bogen bestemt også har nogle svagheder, er jeg ret vild med den.

Hvis du synes du har hørt navnet Michael Crichton før,er det ikke så underligt, for han har været meget produktiv både som forfatter og filminstruktør. Han har bl.a. skrevet bøgerne Jurassic Park, Solen Stiger og Kuglen. Da Michael Crichton døde i 2008, fandt man i hans gemmer en række tekster, der endnu ikke var udgivet, bl.a. romanenPirate Latitudes”, der på dansk er kommet til at hedde ”Piraterne i Port Royal”. I 2009 annoncerede Steven Spielberg at han havde købt rettighederne til Pirate Latitudes og hyret David Koepp til at skrive et filmmanuskript på baggrund af Michael Crichtons bog. Det kan næsten ikke undgå at blive en fantastisk piratfilm.

Læs resten

Hits: 373

5 mar

Bogbloggerevent 2017

politiI dag, Søndag den 5. marts, var jeg (Carsten) til et bogbloggereventKøbenhavns hovedbibliotek. Eventet var arrangeret af bogbloggen: ”Mellem Linjerne”, som havde allieret sig med Københavns Litteraturfestival. De tre kvinder bag ”Mellem Linjerne” havde sammensat et flot program, under temaerne: ”krimi genren” og bloggeres samarbejdsmuligheder. Vi var ca. 30 bogbloggere til arrangementet.

Læs resten

Hits: 367

10 feb

Boganmeldelse: Tyvenes marked

tyvenesmarkedForfatter: Jan Guillou

Udgivet: 2013

Forlag: Modtryk

Anmelder: Carsten Cederholm

For en del år siden lå jeg på hospitalet i flere uger, uden at måtte røre mig og med stærke smerter. Hvis ikke jeg havde haft Jan Guillous tempelridder-lydbøger, er det ikke til at vide, om jeg havde holdt ud. Siden da, har Jan Guillou været en af mine ynglings-forfattere.

Et års tid efter, jeg havde rejst mig fra hospitalssengen, var jeg på bogmesse. Her købte jeg så godt som alle de bøger Jan Guillou på daværende tidspunkt havde skrevet. Jeg stillede mig op for at få bøgerne signeret. Da det blev min tur, spurgte han hvem han skulle stile de forskellige bøger til. Lige I det øjeblik fik jeg lidt dårlig samvittighed over, at jeg havde købt alle bøgerne til mig selv. Så bortset fra tempelridder-bøgerne, blev hele stakken derfor stilet til forskellige familiemedlemmer og venner. Tyvenes marked gik til min daværende kæreste; et forhold, der sluttede brat kort tid efter; så jeg fik aldrig læst bogen, dvs. ikke før nu. Læs resten

Hits: 641

31 jan

Boganmeldelse: Og hun takkede guderne

Forfatter: Jussi Adler-Olsenoghuntakkedeguderne

Udgivet: 2003

Forlag: Politikens Forlag

Anmelder: Carsten Cederholm

”Og hun takkede guderne” blev oprindeligt udgivet med titlen ”Firmaknuseren”. Hvorfor forlaget har ændret titlen er lidt en gåde? Det var i hvert fald ikke den ny titel, der fik mig til at læse bogen.

Bogen er værd at læse, selvom jeg ikke synes, at det er en af Jussi Adler-Olsens bedste. Den starter meget langsomt op, med lange historiske beretninger og beretningen om en 2. generations indvandre og hendes familiebaggrund. Historien bliver ikke rigtigt slået an i starten. Når man kommer et stykke ind i handlingen, bliver bogen til gengæld mere spændende. Læs resten

Hits: 473

8 aug

Boganmeldelse: Skæbnegalleriet

skæbnegallerietForfatter: Helle Stangerup

Udgivet: 2006

Forlag: Politiken

Anmelder: Carsten Cederholm

Jeg var fanget af skæbnegalleriet, selvom det ikke er den mest spændende bog jeg har læst. På trods af at bogen kører i to spor er den forholdsvis enstrenget. Det gør, at det er let at følge med i handlingen, men det betyder også, at man godt kan lægge den fra sig. Bogen har nogle ret gode historiske beskrivelser, der viser, at forfatteren Helle Stangerup har gjort sit hjemmearbejde, med grundig researche. Det kommer bl.a. til udtryk i beskrivelserne af 1600-tallets London og når man kommer helt ind på hovedpersonens atelje. Læs resten

Hits: 237

7 aug

Boganmeldelse: Engelshjerte

englehjerte

Forfatter: Maria Helleberg

Udgivet: 2010

Forlag: Samleren

Anmelder: Carsten Cederholm

Jeg er mest til historiske spændingsromaner og Engelshjerte er bestemt ikke nogen spændingsroman. Måske derfor fandt jeg den umådelig langtrukken. Efter mit temperament kunne hele bogens handling skrives i et enkelt kapitel; Men jeg er nok heller ikke målgruppen for bogen og Anne Sophie Reventlows liv er måske heller ikke så spændende? 🙂 Læs resten

Hits: 323