24 feb

Boganmeldelse: Vampyrens Mærke

Forfatterne: Kristin Cast og P.C. Cast

Udgivet: 2010

Forlag: Tellerup

Anmelder: Carsten Cederholm

Vampyrens Mærke er den første bog i bogserien Nattens Hus, som er skrevet af Phyllis Christine Cast og hendes datter Kristin Cast. Der er i skrivende stund udgivet 12 bøger i serien. Bøgerne minder meget om Harry Potter universet, hvor et barn bliver fjernet fra sin ulykkelige tilværelse for at antage en særligt plads i et fantasy-univers. Lige som Harry Potter starter med at man skal lære hovedkaraktererne at kende, mens hovedpersonen skal finde sin plads i det nye univers og klare et opgør med en rival. Man er godt underholdt hele vejen og selvom jeg næppe tilhører målgruppen for bogen, kunne jeg godt finde på at læse de andre bøger i serien. Er man til Harry Potter, men har lettere ved at identificere sig med en ung pige, i et feministisk vampyr-univers, kan bogen bestemt anbefales. Jeg synes dog, at bogen i den opbygning lægger sig lidt for tæt på handlingen i Harry Potter bøgerne og kunne godt have tænkt mig, at den stod lidt mere på egne ben. Ikke desto mindre er det en medrivende bog.

Resume

Bogen handler om pigen Zoey, der bliver mærket som vampyr. I bogen er vampyrerne en velkendt race som både frygtet og set med på af menneskene. Det sker en gang i mellem, at en elev på Zoeys skole får vampyrmærket i panden og må forlade menneskenes trygge verden, for et blive vampyr. Zoeys stedfader er menighedrådsformand, i den fanatiske kristen bevægelse ”Troens Riddere”. Både han og Zoeys mor er mere bekymret over hvad mærket vil betyde for deres egen anseelse, end for hvad der skal ske med Zoey. Zoey stikker derfor af hjemmefra, for at tage ud til sin bedstemor, der er indiansk medicinkvinde, men på vejen kommer hun til skade og vågner op i Nattens Hus, en Vampyrskole på et gammelt slot (lidt ala. Hogwarts). Alle på skolen er nysgerrige over Zoey mærke, som er anderledes end de andre ”ynglinges” vampyrmærker. De regner derfor med, at vampyrernes gudinde Nyx har tiltænkt hende en særlig rolle. Zoey støder ret hurtig ind i Afrodite, der er leder af ”Nattens Døtre” og udset til at blive den kommende ypperstepræstinde. Afrodite frygter, at Zoey kan blive en trussel mod hendes magt og popularitet på skolen og da Zoey samtidig falder for Afrodites ekskæreste, Eric Night, er et opgør mellem dem uundgåeligt. Zoey får også hjælp fra nogle venner på skolen, i form af værelseskameraten Mary Ann og Marys tre venner den homoseksuelle Daniel og ”tvillingerne” Susannah og Sally.

Hits: 104

13 mar

Boganmeldelse: Den barske sandhed om Thor + Loke (Bind 1 – Prøven)

Forfatter: Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

Udgivet: 2016

Den barska sandhed om Thor + Loke. Bind 1 - prøven.
Bind 1 – Prøven

Forlag: Calibat

Anmelder: Tanja Cederholm

Serien (for der er skam planlagt flere bøger, hvilket er en rigtig god måde at dele fortællingen op på, så den er lettest at tilgå for den tilsigtede målgruppe) hedder ‘Den Barske Sandhed’, men er den nu også så barsk?
Det plejer at forudsætte et kendskab til alternative historier for at udgøre et sammenligningsgrundlag, noget at holde denne ‘sandhed’ op i mod. Et grundlag der stort set ikke eksistere, efter som dette er den første reelle bog der fortæller om guderne FØR de blev guder.
En historie om et par ungdommelige lømler, der skal skal til at tage sig sammen og bestå deres mandomsprøve? Måske – og det fungere.

Dagen for jeres Gudeprøve har længe været under opsejling. Mange mener I er for unge, hvisker om jeres svaghed, taler om, at Heimdal burde være den første. Efter dagens optrin, kan der ikke længere være nogen tvivl. Endten er I parate, eller også er I ikke værdige. Hvis I ikke er værdige til det blod, der ruller i jeres årer, vil I for evigt være udelukket fra gudernes rige.

Læs resten

Hits: 276

6 mar

Boganmeldelse: Robotten Rune – Skyformer, citronmåner og lyskrummer

Forfatter: Eva Fog

Robotten Rune
Robotten Rune

Udgivet: 2016

Forlag: Selvudgivelse (Books on demand), udgivet gennem U&BU Media.

Anmelder: Tanja Cederholm

Hjemmeside: Pædago’ Nok

Eva Fog, stifter af Pædago’ Nok og DigiPippi, har forfattet en lille historie til sin nevø Rune (og andre børn i alderen 3 til 8 år).
Historien handler om robotten Rune og hans ven Anderumpe, en ælling, og deres funderen om de ting der sker i verdenen omkring dem.
Rune og Anderumpe snakker om forskellen på dag og nat. Først betragter de skyerne og giver sig tid til at finde ro, fantasi og forestillingsevne frem. Bagefter leger de og lægger planer og til sidst, overvinder de Runes frygt for det uhyggelige mørke.

Læs resten

Hits: 119

12 feb

Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner

Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner
Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner

Forfatter: Anders Winkel Hjelm Nielsen

Udgivet: 2016

Forlag: Books on Demand (Selvudgivelse)

Anmelder: Tanja Cederholm

Er drengen Peter så desperat efter at være sammen med nogen, at han er totalt blind for Lumbazors fejl og ligegyldighed? Der er planlagt minimum 3 bøger, om Peter, Hyori og den ultra onde teddarianer Lumbazor (der virkelig giver de ækle mogwais fra ‘Gremlings’ kant) i en fortælling om det at være anderledes og udenfor.

Læs resten

Hits: 248