25 jul

Boganmeldelse: Timeline – rejsen til fortiden

Forfatter: Michael Crichton

Udgivet: 2016 (oprindeligt 1999, på Engelsk)

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Anmelder: Carsten Cederholm

Michael Crichton laver altid grundig resurge; og er man til historiske spændingsromaner og romaner, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af videnskab, har han leveret nogle gode bøger af slagsen. Som du sikkert har gættet, handler ”Timeline – rejsen til fortiden” om tidsrejser. Bogen indeholder en god blanding af kvantefysik og middelalderhistorie.Timeline blev filmatiseret i 2003 af Paramount Pictures med Richard Donner som instruktør.

I ”Piraterne i Port Royal”, som jeg tidlige har anmeldt, holdt Michael Crichton en god balance mellem historiske fakta og romanens handling. Her blev hans resurge kun inddraget i det omfang, at det var relevant for bogens handling. Med Timeline synes jeg desværre, at han er faldet lidt er resurge-fælden og indrager alt for meget viden om kvantefysik og detaljer om middelalderhistorie. Det er lidt synd, da det tager fokus fra handlingen. Flere gange kommer der lange enetaler, om både historiske fakta og kvantefysik. F.eks. når arkæologerne fortæller de uinteresserede investorer om den lokale middelalderhistorie, eller når en af bogens skurke, erhvervsmanden Doniger, fortæller hovedpersonerne om kvantefysikken bag tidsrejser.

Læs resten

Hits: 372

2 jul

Boganmeldelse: Drømmer Androider om elektriske får

Forfatter: Philip K. Dick

Udgivet: 2014 (første gang på Engelsk i 1968)

Forlag: Rosenkilde & Bahnhof

Anmelder: Carsten Cederholm

Hvis du er til Science Fiction og ikke har hørt om Philip K. Dicks bog: ”Drømmer Androider om elektriske får”, så har du til gengæld helt sikkert set ”Blade Runner”, der er en vigtig kultfilm inden for Science Fiction genren? ”Blade Runner” er filmatiseringen af: ”Drømmer Androider om elektriske får”; selvom jeg personligt synes at ”inspireret af” er mere dækkende, for der er meget stor forskel på handlingen i filmen og handlingen i bogen. Et væsentligt tema er bogen og filmen dog fælles om: Hvad er det der gør os til mennesker? Selvom jeg er ret vild med Blade Runner filmen synes jeg, at bogen har nogle gode pointe og fortællinger, som filmen ikke fanger. En vigtig pointe er vores forhold til naturen, det beskæftiger filmen sig slet ikke med.

En vigtig del af Science Fiction genren, er forestillingen om hvordan teknologien ser ud i fremtiden og hvordan teknologien kommer til at påvirke vores liv og dagligdag. En af de ting der gør det interessant at læse klassik Science Fiction er, at vi jo nu selv befinder os i ”fremtiden”. Philip K. Dick skrev bogen i 1968 og hans fremtidsverden foregår i 1992, dvs. for 20 år siden. Philip K. Dick har mange tanker om fremtiden, hvor de fleste af dem ikke er virkeliggjort (endnu) og hvor fremtiden rummer mange ting, som Philip K. Dick end ikke har kunnet forestillet sig. F.eks. benytter hovedpersonen sig flere gange af en telefonboks, hvor han drejer et nummer. Mange unge mennesker i dag har svært ved at forestille sig en verden uden mobiltelefoner og ved måske dårligt hvad en drejetelefon eller en telefonboks er. Philip K. Dick har dog på andre områder været yderst fremsynet, f.eks. skriver han om en form for Virtuel Reality verden, hvor folk deler deres følelser over nettet og hvor man er koblet til en form for internet. Ret interessant, når man tænker på hvornår bogen er skrevet. World Wide Web (www) blev f.eks. først opfundet i 1994 og det var først i 1969, at man skabte den første stabile forbindelse mellem to computere (Advanced Research Projects Agency Network).

Læs resten

Hits: 543

24 jun

Boganmeldelse: Ondskaben

Forfatter: Jan Guillou

Udgivet: 2003

Forlag: Modtryk

Anmelder: Carsten Cederholm

Onskaben bygger på forfatterens egen barndom, som var præget af vold. Jan Guillou har på et tidspunkt udtalt, at det er hans bedste bog; det synes jeg ikke den er. Måske fordi den handler om forfatterens egen traumatiserende barndom er den skrevet med en hvis distance og jeg synes ikke man kommer så tæt på hovedpersonen, som man gør, i mange af Guillous andre bøger. Alligevel synes jeg den er værd at læse. Særligt hvis man ønsker at forstå voldens væsen, beskrevet af en der selv har oplevet den på egen krop.

Resume

Erik vokser op i 50ernes Sverige. Hans familie er en del af overklassen, men de har mistet deres formue og må sælge et maleri, hver gang de mangler penge. Faderen lader sine frustrationer gå ud over Erik, som jævnligt får tæsk. Erik er klogere end de fleste og måske fordi han er vandt til at få mange tæsk hjemmefra, er han ikke bange for at stå op imod de andre drenge, også dem der er større end ham selv. Han er leder af skolens bande, som låner penge ud til de andre børn, men en dag bliver de opdaget og Erik bliver han smidt ud af skolen.

Eriks mor sælger et par malerier, for at få penge til at sende Erik på kostskole. Erik tror i første omgang han får et pusterum fra volden, men oplever at skolen er præget af daglig vold blandt Eleverne. Eleverne får ikke tæsk af lærerne, men hvis ikke gør som elevrådet siger får de tæsk. Det vil Erik ikke finde sig i. Han sætter sig op imod skolens voldsregime, han kan selv slå en proper næve og han kan klare at få mange tæsk uden at bøje af. For at få ram på Erik går elevrådet i stedet efter Eriks bedste og eneste ven Pierre og den tjenestepige, som Erik har forelsket sig i.

 

Hits: 64

17 jun

Boganmeldelse: Kampen om tronen

Forfatter: George R. R. Martin

Udgivet: 1996

Forlag: Gyldendal / Bantam Spectra

Anmelder: Carsten Cederholm

Om en måned (den 17. juli 2017) har TV-serien Game of Thrones sæson-præmiere på den 7. sæson. Serien bygger på George R. R. Martin bogserie: ”En sang om is og ild”. I anledning af sæson-præmieren vil jeg her komme med en anmeldelse, af den første bog i serien: ”Kampen om tronen”.

Allerførst vil jeg komme med en en lille tilståelse: Jeg har set serien og læst bøgerne, i den forkerte rækkefølge. Bøger bør læses først, så man kan skabe bogens univers, ud fra ens egen fantasi. Ser man en film eller en TV-serie, før man læser bøgerne, bliver oplevelsen en anden. Det bøger kan, som film ikke kan, er at lade os skabe vores eget univers ud fra historien.

Er man til bøger som ”Ringenes Herre” eller Frank Herberts ”Klit”, vil man ganske givet også synes om ”Kampen om tronen”. Handlingen er lidt mere aktionfyldt end Tolkiens univers, selvom nogen sikkert vil finde den langtrukken, pga. det store komplicerede persongalleri og George R. R. Martins mange flashbacks, hvor man f.eks. midt i en dramatisk scene i rådsalen, pludselig skal høre historien om Jerntronen og hvordan den er blevet til.

Læs resten

Hits: 653

13 mar

Boganmeldelse: Den barske sandhed om Thor + Loke (Bind 1 – Prøven)

Forfatter: Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo

Udgivet: 2016

Den barska sandhed om Thor + Loke. Bind 1 - prøven.
Bind 1 – Prøven

Forlag: Calibat

Anmelder: Tanja Cederholm

Serien (for der er skam planlagt flere bøger, hvilket er en rigtig god måde at dele fortællingen op på, så den er lettest at tilgå for den tilsigtede målgruppe) hedder ‘Den Barske Sandhed’, men er den nu også så barsk?
Det plejer at forudsætte et kendskab til alternative historier for at udgøre et sammenligningsgrundlag, noget at holde denne ‘sandhed’ op i mod. Et grundlag der stort set ikke eksistere, efter som dette er den første reelle bog der fortæller om guderne FØR de blev guder.
En historie om et par ungdommelige lømler, der skal skal til at tage sig sammen og bestå deres mandomsprøve? Måske – og det fungere.

Dagen for jeres Gudeprøve har længe været under opsejling. Mange mener I er for unge, hvisker om jeres svaghed, taler om, at Heimdal burde være den første. Efter dagens optrin, kan der ikke længere være nogen tvivl. Endten er I parate, eller også er I ikke værdige. Hvis I ikke er værdige til det blod, der ruller i jeres årer, vil I for evigt være udelukket fra gudernes rige.

Læs resten

Hits: 225

9 mar

Boganmeldelse (lydbog): Klosterbarnet

Slægten 5 - Klosterbarnet af Susanne Clod Pedersen
Slægten 5 – Klosterbarnet

Forfatter: Susanne Clod Pedersen

Udgivet: 2006

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Anmelder: Tanja Cederholm

Indlæst af: Camilla Qvistgaard Dyssel

Egentlig var det ‘Odinsulven’ jeg havde håbet på at finde, men den var slet ikke indtalt som lysbog på daværende tidspunkt (Det er den så nu). I hvert fald måtte jeg ‘nøjes’ med ‘Klosterbarnet’ – og det var slet ikke så tosset endda.

‘Klosterbarnet’ er 5. bog i serien Slægten, der gennem den fiktive daneslægt ‘Dane’, skal lære danskerne om landets historie, fra sen vikingetid til tiden omkring ‘Slaget ved Dybbøl’ (og fortsættes).
Susanne Clod Pedersen har også skrevet 6. bog i serien, titel: Ravnens År.

Den unge Cæcilie hentes hjem fra klosteret hvor hun er vokset op, for at blive gift, men hendes onkel aflyser brylluppet fordi han har andre planer. Gennem flere måneder voldtages den unge pige af sin morbroder, indtil hendes mor opdager hun er gravid og installerer hende på en fjerntliggende ejendom. Kort efter fødslen jages hun på porten, og for at kunne klare sig, må hun selv aflevere sin søn til det samme kloster hvor hun selv er vokset op.
Livet byder på tunge overvejelser, især for en så tugtigt og fromt opdraget pige som Cæcilie, om de valg der må træffes for at overleve – og få sit liv og sin søn igen.

Læs resten

Hits: 99

8 mar

Boganmeldelse: Piraterne i Port Royal

Piraterne i Port RoyalForfatter: Michael Crichton

Udgivet: 2012

Forlag: Klim

Anmelder: Carsten Cederholm

Piraterne i Port Royal er fortællingen om kapringen af en spansk skattegalion, i midten af 1600-tallet. Bl.a. fordi jeg selv skriver på en historisk spændingsroman om pirater, har jeg længe ledt efter andre bøger i samme genre. De fleste ”piratromaner” har dog ikke meget med datidens pirater at gøre. Enten er det en skattejagt, der handler om at finde frem til en nedgravet skat, på en øde ø, eller også er det en eventyrfortælling i Fantasy-genren; men så støtte jeg på Michael Crichtons Piraterne i Port Royal. Selvom bogen bestemt også har nogle svagheder, er jeg ret vild med den.

Hvis du synes du har hørt navnet Michael Crichton før,er det ikke så underligt, for han har været meget produktiv både som forfatter og filminstruktør. Han har bl.a. skrevet bøgerne Jurassic Park, Solen Stiger og Kuglen. Da Michael Crichton døde i 2008, fandt man i hans gemmer en række tekster, der endnu ikke var udgivet, bl.a. romanenPirate Latitudes”, der på dansk er kommet til at hedde ”Piraterne i Port Royal”. I 2009 annoncerede Steven Spielberg at han havde købt rettighederne til Pirate Latitudes og hyret David Koepp til at skrive et filmmanuskript på baggrund af Michael Crichtons bog. Det kan næsten ikke undgå at blive en fantastisk piratfilm.

Læs resten

Hits: 180

7 mar

Boganmeldelse: Tango for en.

'Tango for en' af Viveca Tallgren
af Viveca Tallgren

Forfatter: Viveca Tallgren

Udgivet: 2017

Forlag: Apuleius’ Æsel

Anmelder: Tanja Cederholm

Tango for én – er en samling anekdoter fra rejser forfatteren har foretaget, til lande rund om i verden. Mest til tangoens land – Argentina og Buenos Aires.
Beretningerne føles lidt hovedløse, uden handling og konsistens. Ej heller i skiftene mellem de forskellige rejser. Der er tilsyneladende hverken rød tråd eller budskab.
Lad mig slå det fast: her er ikke tale om en tøset novellesamling om pudsige kvindeoplevelser på rejser. Ingen ‘Bridget Jones’ sammenligninger og ingen naive morsomheder…

En dansklære vil elske bogen. Den rummer et skattekammer af fortolkningsmuligheder og små ‘easter eggs’, som vender op-og-ned på hele fortællingen, hvis man finder dem. Sproget er utrolig velformuleret og nærværende og flyder så frit at man nærmest glemmer man læser.
Denne bog er dog også så modsætningsfyldt og spidsfindigt skrevet, at endten kommer man til at elske den og ellers dømmes den som spild af papir. Jeg var nået over halvvejs da jeg stod over for valget og måtte afgøre, om papiret i mine hænder blot var makulatorføde eller om den skulle have en chance mere…

Læs resten

Hits: 292

12 feb

Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner

Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner
Den Gale Galakse 1: Ondskaben Vågner

Forfatter: Anders Winkel Hjelm Nielsen

Udgivet: 2016

Forlag: Books on Demand (Selvudgivelse)

Anmelder: Tanja Cederholm

Er drengen Peter så desperat efter at være sammen med nogen, at han er totalt blind for Lumbazors fejl og ligegyldighed? Der er planlagt minimum 3 bøger, om Peter, Hyori og den ultra onde teddarianer Lumbazor (der virkelig giver de ækle mogwais fra ‘Gremlings’ kant) i en fortælling om det at være anderledes og udenfor.

Læs resten

Hits: 169

10 feb

Boganmeldelse: Tyvenes marked

tyvenesmarkedForfatter: Jan Guillou

Udgivet: 2013

Forlag: Modtryk

Anmelder: Carsten Cederholm

For en del år siden lå jeg på hospitalet i flere uger, uden at måtte røre mig og med stærke smerter. Hvis ikke jeg havde haft Jan Guillous tempelridder-lydbøger, er det ikke til at vide, om jeg havde holdt ud. Siden da, har Jan Guillou været en af mine ynglings-forfattere.

Et års tid efter, jeg havde rejst mig fra hospitalssengen, var jeg på bogmesse. Her købte jeg så godt som alle de bøger Jan Guillou på daværende tidspunkt havde skrevet. Jeg stillede mig op for at få bøgerne signeret. Da det blev min tur, spurgte han hvem han skulle stile de forskellige bøger til. Lige I det øjeblik fik jeg lidt dårlig samvittighed over, at jeg havde købt alle bøgerne til mig selv. Så bortset fra tempelridder-bøgerne, blev hele stakken derfor stilet til forskellige familiemedlemmer og venner. Tyvenes marked gik til min daværende kæreste; et forhold, der sluttede brat kort tid efter; så jeg fik aldrig læst bogen, dvs. ikke før nu. Læs resten

Hits: 98