24 jun

Boganmeldelse: Ondskaben

Forfatter: Jan Guillou

Udgivet: 2003

Forlag: Modtryk

Anmelder: Carsten Cederholm

Onskaben bygger på forfatterens egen barndom, som var præget af vold. Jan Guillou har på et tidspunkt udtalt, at det er hans bedste bog; det synes jeg ikke den er. Måske fordi den handler om forfatterens egen traumatiserende barndom er den skrevet med en hvis distance og jeg synes ikke man kommer så tæt på hovedpersonen, som man gør, i mange af Guillous andre bøger. Alligevel synes jeg den er værd at læse. Særligt hvis man ønsker at forstå voldens væsen, beskrevet af en der selv har oplevet den på egen krop.

Resume

Erik vokser op i 50ernes Sverige. Hans familie er en del af overklassen, men de har mistet deres formue og må sælge et maleri, hver gang de mangler penge. Faderen lader sine frustrationer gå ud over Erik, som jævnligt får tæsk. Erik er klogere end de fleste og måske fordi han er vandt til at få mange tæsk hjemmefra, er han ikke bange for at stå op imod de andre drenge, også dem der er større end ham selv. Han er leder af skolens bande, som låner penge ud til de andre børn, men en dag bliver de opdaget og Erik bliver han smidt ud af skolen.

Eriks mor sælger et par malerier, for at få penge til at sende Erik på kostskole. Erik tror i første omgang han får et pusterum fra volden, men oplever at skolen er præget af daglig vold blandt Eleverne. Eleverne får ikke tæsk af lærerne, men hvis ikke gør som elevrådet siger får de tæsk. Det vil Erik ikke finde sig i. Han sætter sig op imod skolens voldsregime, han kan selv slå en proper næve og han kan klare at få mange tæsk uden at bøje af. For at få ram på Erik går elevrådet i stedet efter Eriks bedste og eneste ven Pierre og den tjenestepige, som Erik har forelsket sig i.

 

Hits: 78