24 feb

Boganmeldelse: Vampyrens Mærke

Forfatterne: Kristin Cast og P.C. Cast

Udgivet: 2010

Forlag: Tellerup

Anmelder: Carsten Cederholm

Vampyrens Mærke er den første bog i bogserien Nattens Hus, som er skrevet af Phyllis Christine Cast og hendes datter Kristin Cast. Der er i skrivende stund udgivet 12 bøger i serien. Bøgerne minder meget om Harry Potter universet, hvor et barn bliver fjernet fra sin ulykkelige tilværelse for at antage en særligt plads i et fantasy-univers. Lige som Harry Potter starter med at man skal lære hovedkaraktererne at kende, mens hovedpersonen skal finde sin plads i det nye univers og klare et opgør med en rival. Man er godt underholdt hele vejen og selvom jeg næppe tilhører målgruppen for bogen, kunne jeg godt finde på at læse de andre bøger i serien. Er man til Harry Potter, men har lettere ved at identificere sig med en ung pige, i et feministisk vampyr-univers, kan bogen bestemt anbefales. Jeg synes dog, at bogen i den opbygning lægger sig lidt for tæt på handlingen i Harry Potter bøgerne og kunne godt have tænkt mig, at den stod lidt mere på egne ben. Ikke desto mindre er det en medrivende bog.

Resume

Bogen handler om pigen Zoey, der bliver mærket som vampyr. I bogen er vampyrerne en velkendt race som både frygtet og set med på af menneskene. Det sker en gang i mellem, at en elev på Zoeys skole får vampyrmærket i panden og må forlade menneskenes trygge verden, for et blive vampyr. Zoeys stedfader er menighedrådsformand, i den fanatiske kristen bevægelse ”Troens Riddere”. Både han og Zoeys mor er mere bekymret over hvad mærket vil betyde for deres egen anseelse, end for hvad der skal ske med Zoey. Zoey stikker derfor af hjemmefra, for at tage ud til sin bedstemor, der er indiansk medicinkvinde, men på vejen kommer hun til skade og vågner op i Nattens Hus, en Vampyrskole på et gammelt slot (lidt ala. Hogwarts). Alle på skolen er nysgerrige over Zoey mærke, som er anderledes end de andre ”ynglinges” vampyrmærker. De regner derfor med, at vampyrernes gudinde Nyx har tiltænkt hende en særlig rolle. Zoey støder ret hurtig ind i Afrodite, der er leder af ”Nattens Døtre” og udset til at blive den kommende ypperstepræstinde. Afrodite frygter, at Zoey kan blive en trussel mod hendes magt og popularitet på skolen og da Zoey samtidig falder for Afrodites ekskæreste, Eric Night, er et opgør mellem dem uundgåeligt. Zoey får også hjælp fra nogle venner på skolen, i form af værelseskameraten Mary Ann og Marys tre venner den homoseksuelle Daniel og ”tvillingerne” Susannah og Sally.

Hits: 41

12 feb

Boganmeldelse: Vampyrkongen

Forfatter: J.R. Ward (alias), Jessica Rowley Pell Bird Blakemore

Udgivet: 2011

Forlag: Tellerup

Anmelder: Carsten Cederholm

Vampyrkongen er den første bog i Jessica Birds vampyr-bogserie: ”Black Dagger Brotherhood”, som i skrivende stund tæller hele 21 bøger. Originaltitlen er ”Dark Lover” (mørk elsker), afslører i højere grad, hvad det er for en bog, end titlen ”Vampyrkongen” fra den danske oversættelse. Vampyrkongen er først og fremmest en erotisk fantasy-roman, som lægger sig tæt op af de moderne Vampyr-fortællinger, hvor Vampyrerne ikke længere er monstre, men Erotiske menneskelignende væsner, der er truet på deres eksistes. Man ser historien fra Vampyrernes synsvinkel og fantaserer sig ind i deres rå og dyriske verden. De mandlige vampyrer er muskuløse, ”veludrustede” og render rundt i tætsiddende lædertøj. De kvindelige Vampyrer er slanke, veltrænede og forførende smukke.

Jeg tænker at bogen først og fremmest henvender sig til unge kvinder, der gerne vil drømme sig ind i armene på den muskuløse ”forbrydertyper”. Historien er enstrenget og lidt for let at regne ud; jeg blev aldrig rigtig overrasket. Der blev ganske vist bygget op til spænding, men spændingen blev ikke for alvor udløst. Vampyrkongen er ikke en dårlig bog; jeg var underholdt, men jeg synes, at der er lidt for meget ”Erotisk-dameblads-novelle” over den. Hvis man er til Erotiske romaner og bedst kan lide, at der nok er en trussel og lidt spænding, men at man hele vejen føler sig tryk ved, at det ikke for alvor kan gå galt, så tænker jeg, at man er på sikker grund med Vampyrkongen. Hvis man derimod, gerne vil udfordres og komme ud på gyngende grund, hvor man bliver usikker på hvad det hele skal ende med, så er det ikke denne bog man skal læse.

Resume

Beth er journalist. Hun laver research og læser korrektur for journalisterne på en lokal avis, mens hun drømmer om, at få lov til at skrive sine egne historier. Beth færdes hjemmevandt på politistationen, hvor flere af betjentene er lune på hende. Hjemme lever hun et ensomt liv, sammen med sin kat, intetanende om, at hun er datter at vampyr-krigeren Darius.

Darius beder lederen af ”The Black Dagger Brotherhood”, Wrath, om at hjælpe Beth med overgangen til at blive vampyr. Det afslår Wrath, men da Darius bliver slået ihjel af vampyrernes fjender, de sjæleløse vampyrdræbere: Eliminatorerne, beslutter Wrath sig alligevel for at hjælpe Beth. Det er dog ikke helt let, da Beth ikke selv er klar over, at hun er halvt vampyr. Hun bliver dog hurtigt tiltrukket af den muskuløse vampyrkriger; men hun har samtidig noget kørende med politimanden ”Bad Ass”. Wrath har allerede en mage, som forguder ham, men som han ikke føler sig specielt tiltrukket af.

Beth bliver forsøgt voldtaget. Wrath og ”Bad Ass” forsøger, på hver deres måde at hjælpe og hævne hende, men støder sammen og det er tæt på at Wrath slår ”Bad Ass” ihjel. Da voldtægtsmanden bliver optaget af Eliminatorerne, ender det med at ”Bad Ass” og Wrath gør fælles front mod de to Eliminatorer, der henholdsvis dræbte Beths far og forsøgte at voldtage hende.

Den erotiske del af handlingen udspiller sig som et ”firkants-drama”, mellem Beth, politimanden ”Bad Ass”, vampyrkongen Wrath og Wraths mage.


Hits: 54