9 mar

Boganmeldelse (lydbog): Klosterbarnet

Slægten 5 - Klosterbarnet af Susanne Clod Pedersen
Slægten 5 – Klosterbarnet

Forfatter: Susanne Clod Pedersen

Udgivet: 2006

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Anmelder: Tanja Cederholm

Indlæst af: Camilla Qvistgaard Dyssel

Egentlig var det ‘Odinsulven’ jeg havde håbet på at finde, men den var slet ikke indtalt som lysbog på daværende tidspunkt (Det er den så nu). I hvert fald måtte jeg ‘nøjes’ med ‘Klosterbarnet’ – og det var slet ikke så tosset endda.

‘Klosterbarnet’ er 5. bog i serien Slægten, der gennem den fiktive daneslægt ‘Dane’, skal lære danskerne om landets historie, fra sen vikingetid til tiden omkring ‘Slaget ved Dybbøl’ (og fortsættes).
Susanne Clod Pedersen har også skrevet 6. bog i serien, titel: Ravnens År.

Den unge Cæcilie hentes hjem fra klosteret hvor hun er vokset op, for at blive gift, men hendes onkel aflyser brylluppet fordi han har andre planer. Gennem flere måneder voldtages den unge pige af sin morbroder, indtil hendes mor opdager hun er gravid og installerer hende på en fjerntliggende ejendom. Kort efter fødslen jages hun på porten, og for at kunne klare sig, må hun selv aflevere sin søn til det samme kloster hvor hun selv er vokset op.
Livet byder på tunge overvejelser, især for en så tugtigt og fromt opdraget pige som Cæcilie, om de valg der må træffes for at overleve – og få sit liv og sin søn igen.

Læs resten