24 feb

Boganmeldelse: Vampyrens Mærke

Forfatterne: Kristin Cast og P.C. Cast

Udgivet: 2010

Forlag: Tellerup

Anmelder: Carsten Cederholm

Vampyrens Mærke er den første bog i bogserien Nattens Hus, som er skrevet af Phyllis Christine Cast og hendes datter Kristin Cast. Der er i skrivende stund udgivet 12 bøger i serien. Bøgerne minder meget om Harry Potter universet, hvor et barn bliver fjernet fra sin ulykkelige tilværelse for at antage en særligt plads i et fantasy-univers. Lige som Harry Potter starter med at man skal lære hovedkaraktererne at kende, mens hovedpersonen skal finde sin plads i det nye univers og klare et opgør med en rival. Man er godt underholdt hele vejen og selvom jeg næppe tilhører målgruppen for bogen, kunne jeg godt finde på at læse de andre bøger i serien. Er man til Harry Potter, men har lettere ved at identificere sig med en ung pige, i et feministisk vampyr-univers, kan bogen bestemt anbefales. Jeg synes dog, at bogen i den opbygning lægger sig lidt for tæt på handlingen i Harry Potter bøgerne og kunne godt have tænkt mig, at den stod lidt mere på egne ben. Ikke desto mindre er det en medrivende bog.

Resume

Bogen handler om pigen Zoey, der bliver mærket som vampyr. I bogen er vampyrerne en velkendt race som både frygtet og set med på af menneskene. Det sker en gang i mellem, at en elev på Zoeys skole får vampyrmærket i panden og må forlade menneskenes trygge verden, for et blive vampyr. Zoeys stedfader er menighedrådsformand, i den fanatiske kristen bevægelse ”Troens Riddere”. Både han og Zoeys mor er mere bekymret over hvad mærket vil betyde for deres egen anseelse, end for hvad der skal ske med Zoey. Zoey stikker derfor af hjemmefra, for at tage ud til sin bedstemor, der er indiansk medicinkvinde, men på vejen kommer hun til skade og vågner op i Nattens Hus, en Vampyrskole på et gammelt slot (lidt ala. Hogwarts). Alle på skolen er nysgerrige over Zoey mærke, som er anderledes end de andre ”ynglinges” vampyrmærker. De regner derfor med, at vampyrernes gudinde Nyx har tiltænkt hende en særlig rolle. Zoey støder ret hurtig ind i Afrodite, der er leder af ”Nattens Døtre” og udset til at blive den kommende ypperstepræstinde. Afrodite frygter, at Zoey kan blive en trussel mod hendes magt og popularitet på skolen og da Zoey samtidig falder for Afrodites ekskæreste, Eric Night, er et opgør mellem dem uundgåeligt. Zoey får også hjælp fra nogle venner på skolen, i form af værelseskameraten Mary Ann og Marys tre venner den homoseksuelle Daniel og ”tvillingerne” Susannah og Sally.

Hits: 90